|
OBS! Reglerne for tilskud er ændret til sæsonen 2010/2011.
Læs mere omkring hvorledes du modtager refusion af turneringstilskud.
Generelt:
-
Egenbetaling for deltagelse i én kategori udgør kr. 75.
-
Egenbetaling for deltagelse i 2 kategorier udgør kr. 150.
-
Ved deltagelse i 3 kategorier betaler spilleren selv den tredje og billigste kategori.
-
Deltagelse i Landsmesterskaber er for alle spilleres vedkommende for egen regning.
Såfremt en spiller er syg eller skadet, og ikke har meldt afbud før tilmeldingsfristens udløb vil spilleren blive opkrævet egenbetaling, som hvis spilleren havde deltaget i turneringen. Såfremt klubben modtager opkrævning for fællesrejse for spilleren, vil denne blive afregnet, som hvis spilleren havde deltaget i turneringen.
Transport er for egen regning til samtlige samlinger og turneringer.
Til Hold DM betaler spillerne ikke for transport, men mad betales, tilsvarende som til alle andre turneringer, af spilleren selv.
Tilskud til turneringer og fællesrejser gælder kun til den række spilleren er klassificeret i – deltager
en spiller i en højere række, er det som udgangspunkt for egen regning.
(Dette gælder dog ikke for turneringer afholdt af Værløse Badminton, her gælder almindelig egenbetaling.)
Elitespillere (U11A spillere):
Elitespillere får tilskud til 1, 2 eller 4 fællesrejser over vandet på en sæson. Egenbetalingen for disse fællesrejser er 250 kr.
-
En spiller der er klassificeret som Eliterækkespiller hele sæsonen får tilskud til 4 fællesrejser.
-
En spiller der rykker op i eliterækken inden jul får tilskud til 2 fællesrejser.
-
En spiller der rykker op i eliterækken efter jul får tilskud til 1 fællesrejse.
Afvikles DM over vandet, og deltager en spiller i fællesrejsen, vil denne gælde som en af de 1, 2 eller 4 tilskudsrejser. Der er ingen egenbetalingen for fællesrejse til DM.
Spillerne betaler selv for mad på fællesrejser.
I forbindelse med udtagelser til Landshold, træningssamlinger og turneringer (hvor spillerne repræsenterer Danmark) via DBF, er der ofte tilknyttet en egenbetaling for udtagne spillere.
Værløse Badminton betaler den af DBF opkrævede egenbetaling, såfremt udtagelsen er knyttet til DBF ungdomselitearbejde. Transport og mad i forbindelse med deltagelse på disse træningssamlinger er for egen regning.
Alle udtagelser foretaget af SBkr betaler spilleren selv, dvs. f.eks. i august måned inviteres spillerne til samling af DBF, men her er det (med undtagelse af spillere i DBF’s talent team), kredsene der udtager spillerne. Spillere udtaget af SBkr betaler selv for denne træningssamling.
Der ydes ikke tilskud til spillere, der deltager som spillere i forbindelse med DBF uddannelser, selvom det er DBF, der udtager disse spillere.
A-B-C-D og M spillere:
Alle spillere er berettiget til turneringstilskud, jf. overstående. Deltagelse i DMU berettiger til almindeligt tilskud - men rejser og ophold er for egen regning.
USU
20. maj 2010 |