Forside Ungdom Nyt fra Ungdom Succes i Malmø
 

Støt VB's sponsorer - de støtter os!

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Succes i Malmø Email
Torsdag, 16. september 2010 12:40
I weekenden var Julie Dawall, Cecilie Finne-Ipsen, Mathias Estrup og Mikkel Mikkelsen en tur i Malmø - og alle tog medaljer med hjem.

4 af vores bedste ungdomsspillere var i den forgangne weekend en smut i Malmø til det årlige Skånska Ungdomsspelen - som er styrkeprøve for såvel de bedste danske som svenske spillere, samt med deltagere fra England, Wales, Finland og Norge.

I U13 rækken kunne Julie Dawall hente en flot 2. plads i single - efter at hun måtte bøje sig med 21-17 i 3. sæt i finalen. I damedouble kunne Julie sammen med Cecilie Finne-Ipsen også tage sølvet med hjem til Værløse efter en flot turnering - hvor finalen desværre igen bød på en lang og lige kamp - hvor modstanderne trak det længste strå. I mix-double kunne Cecilie sammen med hendes faste makker Jacob Lindqvist fra Holbæk tage fra Malmø med sejren i behold. Jacob og Cecilie var ganske enkelt de bedste og med overbevisende sejre hele vejen igennem - kom de øverst på skamlen.

I U15 rækken ville Mathias Estrup ikke stå tilbage for pigerne - så han hentede en flot 3. plads i single - og dernæst snuppede han sammen med hans faste makker Christian Wolf fra Hvidovre sejren i double med overbevisende sejre hele vejen igennem.

Mikkel Mikkelsen havde i U19 rækken også fundet vej til Malmø - og sammen med makkeren Frederik Colberg fra Gentofte - så snuppede de sejren i herredouble. Godt at se at Mikkel er tilbage igen efter hans skade i foråret.

Stort tillykke fra VB til de 4 spillere - vi glæder os til at følge jer gennem sæsonen.
 
Joomla Templates by Joomlashack