Forside Senior Støverholdet Støverhold 2010 - 2011
 

Støt VB's sponsorer - de støtter os!

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Støverhold 2010 - 2011 Email
Fredag, 27. august 2010 13:40

Med et støverhold får du muligheden for at lave dit helt eget hold af seniorspillere fra VB. Det er meget nemt at lave sit eget støverhold og det er HELT gratis. Støverturneringen er en gammel kending for seniorspillerne i VB, som de sidste mange år har haft meget sjov med turneringen. Vi har derfor valgt i år at tilbyde alle medlemmer at deltage.

Holdet skal bestå af 10 af VB’s senior-spillere, 6 herrer og 4 damer samt 2 reservespiller, fra VB’s øverste 6 senior hold. Kort fortalt handler det om at vælge de spillere, som man tror, vil vinde flest kampe i holdturneringen i løbet af sæsonen. Du finder tilmeldingsblanket nederst på denne side.

Hvorfor så deltage i sæsonens støver-turnering?
Der er selvfølgelig en masse gode grunde til at lave et støverhold:
  • Der vil være præmier til de bedst placerede.
  • Det vil helt sikkert være meget sjovere at komme at se de forskellige seniorkampe i løbet af sæsonen når man har sit eget hold.
  • Som badmintonspiller elsker man jo at konkurrere, og det er altid sjovt at vise badminton kammeraterne at man er bedre end dem til at lave et støverhold.
  • Det er HELT gratis.
Hvordan, hvor og hvornår?
Det er, som nævnt, meget simpelt at lave sit støverhold. Man udfylder simpelthen bare tilmeldingsblanketten, og afleverer den til sin træner inden den 3. september. Alternativt kan dit hold mailes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller afleveres direkte til René Mattisson.
Stillingen i støver-turneringen vil blive vist på hjemmesiden www.badminton-vb.dk efter hver runde samt forhåbentlig i klubbladet. Hjemmesiden vil ligeledes vise hvornår de forskellige hold skal spille, så kom og støt dine spillere på dit støverhold.

Regler for tilmelding til VB's støverhold 2010-2011.

Spillere

  • Der skal vælges i alt 10 stamspillere (6 herrer og 4 damer) og 2 reserver (1 herre og 1 dame) til et Støverhold.
  • Der skal sættes X ud for de 6 herrer og 4 damer, der skal være stamspillere på ens Støverhold
  • Der skal sættes R ud for den herre og den dame, der skal være reserver på ens Støverhold.
Points
Støverholdende får points efter, hvordan holdets spillere klarer sig i holdkampene. Spillerne tildeles points i hver holdrunde efter følgende system:
  • For sejr i to sæt tildeles 5 points
  • For sejr i tre sæt tildeles 4 points
  • For nederlag i tre sæt tildeles 2 points
  • For nederlag i to sæt tildeles 1 point.
(BEMÆRK: Når man spiller på 1. holdet, dobles ovenstående op, da man kun spiller én kamp i en holdkamp.)
Ekstra points
  • Giver en spiller 5 points eller mindre i et sæt, tildeles 6 ekstrapoints
  • Giver en spiller 10 points eller mindre i et sæt, tildeles 3 ekstrapoints
  • Får en spiller 5 points eller mindre i et sæt, fratrækkes 6 points
  • Får en spiller 10 points eller mindre i et sæt, fratrækkes 3 points
  • Udover egne points, får spillerne får det antal points, som spillerens hold opnår i holdrunden (dvs. 3 points for holdsejr på 8-5 eller mere, 2 points for en 7-6 sejr, osv.)
  • Såfremt et hold giver æg, altså vinder 13-0 (6-0 for 1. holdets vedkommende) tildeles alle holdets spillere 5 points. Tilsvarende fratrækkes alle holdets spillere 5 points, hvis holdet taber 0-13 (0-6 for 1. holdet).
Øvrige points-regler
  • Udgår en af et Støverholds spillere under en kamp, tildeles vedkommende 0 points for den pågældende kamp. Spilleren tildeles dog de points der opnået i holdkampen indtil da (for æg i færdigspillede sæt og sejr/nederlag i en evt. færdigspillet match), samt det antal matchpoints holdet opnår.
  • Reserverne giver kun points til Støverholdet, hvis en af stamspillerne ikke er med i den pågældende holdrunde. Herre-reserven giver points i tilfælde af herreafbud, damereserven i tilfælde af dameafbud. Reserverne giver altså ikke points, hvis én af stamspillerne stiller til start men udgår undervejs i en holdkamp.
  • Vinder en spiller uden kamp, tildeles spilleren 5 points for denne kamp, svarende til en sejr i to sæt. Det samme gælder hvis en modstander trækker sig undervejs i en kamp, uanset hvornår i kampen det sker. I færdigspillede sæt gælder stadig regelen om ekstra points, hvis man har givet eller fået mindre end 10 eller 5 points i et sæt.
ET PAR GODE TIPS:
Det er ikke nødvendigvis en god ide at vælge de på papiret bedste spillere. Mange ting spiller ind, f.eks.: Hvilket hold kan spilleren forventes at spille på? Hvor højt oppe på holdet kan spilleren forventes at komme til at spille? Hvordan klarer det pågældende hold sig i sin række? Hvordan spiller vedkommende double i forhold til single/mix? Har spilleren en chance for at give/få mindre end 5/10 points hen ad vejen? Hvor mange af runderne kommer spilleren til at spille med i? – alt sammen noget der har betydning for, hvor mange points spilleren ender med at opnå.
Attachments:
Download this file (stoeverhold_deltagelse.pdf)Støverhold tilmeldingsblanket154 Kb
 
Joomla Templates by Joomlashack