Forside Senior Seniorholdene 2. holdet 2.holdet tabte 9-4 i Esbjerg
 

Støt VB's sponsorer - de støtter os!

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
2.holdet tabte 9-4 i Esbjerg Email
Tirsdag, 08. september 2009 18:08
2. holdet var tirsdag aften på en hård opgave i Esbjerg – og det blev præcis så vanskelig en opgave, som man kunne have frygtet.
 
Det begyndte ellers fint med en flot 2-sæts sejr til Peter Mørk og Josefine Van Zaane i 2. mixen. Amalie Fangel lagde også ud som håbet og vandt første sæt i 1. singlen, og rigtig sjovt så det ud, da Mark-Phillip Winther og Liv Hjordt meget overraskende tog første sæt i 1. mixen med 21-17 mod Jesper Thomsen og kinesiske.
 
Kadencen kunne dog ikke holde i den kamp, og de to næste sæt blev tabt klart. Værre var dog, at vi endte med at tabe begge damesingler i tre sæt. Amalie havde kampen i sin hånd ved 17-14 i andet sæt, men så fik hun ikke flere, og tredje blev tabt 21-17. Maria kom i 2. singlen skævt fra start, men fik rettet op på tingene i andet sæt. I længden rakte det dog ikke, tredje blev tabt med 21-14, og så havde Esbjerg bragt sig foran 3-1 efter første runde.
 
Samme cifre endte anden runde: I alle de tre øverste herresingler var vi godt med i første sæt, men uden at vinde, og herfra kørte Esbjerg spillerne den sikkert hjem. Eneste sejr stod 17-årige Mikkel Mikkelsen for, da han vandt sikkert i 4. singlen med 21-13 og 21-11.
 
I damedoublerne blev tingene definitivt afgjort. Amalie og Josefine tog ganske vist første sæt i 1. doublen med 21-15, men så fik de en ordentlig snitte i andet, og i tredje var de bagud hele vejen og tabte det 21-11. 2. doublen med Maria Andersen og Liv Hjordt kom heller aldrig rigtigt med, og med 21-18 og 21-17 var Esbjerg på 8-2 og havde dermed sejren i hus.
 
Slutresultatet blev 9-4, idet både Mark Phillip Winther/Dennis Prehn og Peter Mørk/Mikkel Mikkelsen vandt i to sæt. Faktisk var Rene Mattisson og Niklas Hoff også ved at tage et sæt i første doublen, men de tabte 22-20 i andet.
 
Kampen viste, at der helt som ventet forestår et hårdt, men spændende år for 2. holdet i 1. division. Det er benhård modstand hele vejen rundt, og vi skal virkelig være gode til at udnytte chancerne, når vi får dem.
 
Joomla Templates by Joomlashack