Forside Senior Seniorholdene 1. holdet Værløse tabte til topholdet
 

Støt VB's sponsorer - de støtter os!

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Værløse tabte til topholdet Email
Torsdag, 06. oktober 2011 09:19

1. holdet var torsdag aften på årets hidtil hårdeste opgave, da de hjemme i Farum Arena tog i mod Team Skælskør Slagelse. Udeholdet, som er et seriøst bud på titlen, mødte i stærkeste opstilling, og det lykkedes dem også at tage alle tre points med hjem og dermed tilføje Værløse det andet hjemmenederlag i år.

Første runde med 2. herresingle og mixdoublen så på forhånd ikke ud til at blive særlig dramatisk, idet begge hold havde en relativt klar favorit. Men sådan gik det langtfra, og begge kampe gik i tre sæt – desværre med to TSS sejre til følge. Emil Vind var meget langt fra det niveau, der de seneste par kampe har givet ham nogle overbevisende sejre – og det udnyttede udeholdets unge Kim Bruun til at tage en noget overraskende sejr i tre sæt. I mixen var situationen omvendt, idet Anders Kristiansen og Karina Sørensen spillede deres med længder bedste i år og tog første sæt mod den polske stjerneduo Zieba og Mateusiak. Men trods en fin indsats lykkedes det ikke at vinde nogen af de to næste sæt – og så var TSS foran 2-0.

altDenne staltilling fik Værløses stærke damer dog udlignet til 2-2 i anden omgang. Tine Baun var ellers nede med tre sætbolde mod Judith Meulendijks, men hun vandt alligevel første sæt med 22-20, og andet kørte hun sikkert hjem med 21-14. Nøjagtigt de samme cifre vandt Anne Skelbæk og Maria Helsbøl med over Mie Schjøtt og Britta Andersen.

Det skabte, om ikke tro, så håb på, at vi måske alligevel kunne få listet os til et point. I herredoublen var der som ventet intet at stille op for Rasmus Mangor og Mark-Phillip Winther, der var oppe mod overmagten i skikkelse af Joachim Fischer og Carsten Mogensen. Men i den afsluttende 1. herresingle fik Kasper Ipsen efter et forfærdeligt første sæt kørt godt rundt med den formstærke Hans-Kristian Vittinghus i andet, som endte med Værløsesejr. Han kom også foran i tredje sæt, men det var tydeligt at de lange seje dueller sled selv på kondifænomenet Ipsen. Og så trak Vittinghus til sidst fra og lukkede kampen med 21-16, hvilket samlet gav TSS 4-2 gevinsten.

”Der er både godt og skidt ved aftenens kamp. Det er møg-ærgeligt at vi ikke får et point, når nu damedoublen vinder, og både Ipsen og mixen med Anders og Karina får presset deres modstandere på den måde. Det positive er, at jeg synes det ser ud til, at vi i rigtig mange tilfælde vil kunne spille uafgjort med dem – og at vi tilmed magter at gøre dem usikre i 1. singlen og mixen, som de ellers er favoritter i mod næsten alle hold. Det giver troen på, at det kan lade sig gøre at slå dem, hvis alle vores spillere rammer topniveauet samtidig”, lyder det fra Eliteformand Anders Nielsen.

Med sejren ligger TSS i toppen med maximumpoints 12 for 4 kampe, side om side med årets store overraskelse, oprykkerne fra AB Århus, der her til aften tog endnu en 4-2 gevinst på Sjælland mod Lillerød. Værløse ligger på 5. pladsen og skal levere nogle rigtigt gode resultater i de næste runder for at komme med i top-4 mellemspillet igen i år. Se stilling og resultater her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Joomla Templates by Joomlashack