Forside Senior Nyt fra Seniorafdelingen 1.holdet vandt gyser-sejr i Gentofte
 

Støt VB's sponsorer - de støtter os!

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
1.holdet vandt gyser-sejr i Gentofte Email
Tirsdag, 06. september 2011 00:39

”Puuuh ha…..”

 

Det var den umiddelbare kommentar fra Eliteformand Anders Nielsen, efter at Værløses mandskab i Badmintonligaen lavede et psykologisk meget vigtigt come back og vandt 4-3 over Gentofte efter Golden set.

 

Kampen blev indledt med damesinglen og den meget åbne herredouble. Trods sin sædvanlige status som mega favorit var Tine Baun yderst opsat, og selvom Camilla Overgaard beundringsværdigt sloges hele vejen, så fik hun blot 7 og 5 points. I absolut modsætning til denne kamp stod herredoublen, som blev tæt og spændingsmættet, og hvor Rasmus Mangor og Mark-Phillip Winther efter en ellers ny fremragende kamp igen måtte se sig slået med mindst mulig margin. 22-20 blev det i tredje sæt, og dermed var stillingen 1-1.

 

De to næste kampe gav forventede resultater. Emil Vind var lidt presset i starten af Morten Kronborg, men da han havde fået tage første sæt hjem med 21-17, var de ingen tvivl i andet, som han vandt stort. I damedoublen var Maria Helsbøl og debutanten Josefine Van Zaane på en næsten umulig opgave mod All England semifinalisterne Marie Røpke og Line Kruse. De tabte også første sæt stort, men i andet nåede de dog op på 18 points, dog efter at have været stort bagud.

 

I mellemtiden havde alt fokus dog flyttet sig ned til mixdoublen, hvor Anders Kristiansen og Karina Sørensen var favoritter mod Gentoftes unge Frederik Colberg og rutinerede Helle Nielsen. Men det var Gentofteparret der var fuldstændigt styrende hele vejen i en kamp, hvor Anders slet ikke kunne finde sit spil. Den ellers så stabile Værløseduo var vel dårligt nok foran en eneste gang i kampen, og med 21-18 og 21-15 sendte Gentoftte-mixen hjemmeholdet i front med 3-2.

 

Dette helt uventede udfald lagde et enormt pres på Kasper Ipsen i 1. herresingle, hvor et nederlag ville være ensbetydende med en ren fiaskostart for Værløse holdet med 0 points efter to kampe. Og overfor sig havde Ipsen den farlige irer Scot Evans, som han før har tabt til i holdkamp. Men Ipsen har tidligere vist evne til at slå til, når holdet er presset, og samtidig fik vi lidt hjælp af det faktum, at Evans endnu ikke var kommet sig helt over en fiberskade, som han fik i torsdagens kamp i Århus.

 

I 1. sæt gik Evans ikke efter ret meget uden for rækkevidde, og Ipsen vandt sættet meget sikkert. Men fra starten af andet sæt smed Gentoftespilleren pludselig hæmningerne, og Ipsen skulle derfor pludselig omstille sig til hård modstand. En svær situation, ikke mindst under de givne omstændigheder. Men han klarede udfordringen med bravour, selvom han satte en 18-14 føring overstyr, Fra 18-18 kom han på 20-18 og vandt siden 21-19 – og dermed var der udlignet til 3-3, hvilket betød Golden Set.

 

Efter sejr i de tre doubler var det naturligt for Gentofte at vælge det to singlekategorier fra. Træner Tanja Berg valgte dame- og herredouble fra, og dermed skulle der, ligesom sidste år, spilles mixdouble.  Efter nederlaget i den ordinære kamp måtte der en ændring til, og da Anders Kristiansen trods alt måtte anses for den bedste løsning som herre, blev han sat ind sammen med den danske mester i mix, Maria Helsbøl. Over for sig fik de triumfatorerne fra den ordinære kampe, Frederik Colberg og Helle Nielsen.

 

Desværre gik det ikke bedre af den grund – i hvert fald ikke de første 95 % af vejen. Sættet kom til at ligne en gentagelse den første kamp, og Anders kunne fortsat ikke finde rytmen i spillet. Han og Maria var bagud 11-5 ved pausen og kom også ned med hele 19-14. Reelt set en håbløs bagudposition, og det lignede nedtællingen til endnu et uventet nederlag. Men på super fight, rutine og lidt nervøsitet hos modstanderne, lykkedes det på utrolig vis at komme op og føre 20-19.  Gentofteparret afværgede den første matchbold, men Anders og Maria havde nu for første og eneste gang i sættet (og holdkampen) det psykologiske overtag, og med gevinst i de to næste bolde var 22-20 og den samlede 4-3 sejr en kendsgerning.

 

”Sjældent har jeg været så lettet efter en holdkamp. 0 eller 1 points som udbytte efter de to første kampe mod AB Århus og Gentofte, ja så havde vi virkelig været den helt store negative overraskelse efter to kampe. Og det havde mentalt været svært at rejse sig fra. Nu vendte vi slaget trods et stort pres på vores skuldre, og dermed er det pludselig en positiv oplevelse, vi står med i bagagen før de to næste kampe i oktober”, sagde Anders Nielsen efter kampen. Han havde også roser til hele holdet. ”Jeg synes sq det er stærkt gået hele vejen rundt. Herredoublen gør det igen glimrende, selvom de taber, Ipsen modstår presset i 1. singlen, Anders spiller forfærdeligt men bliver alligevel ved til det sidste i Golden Set, og Helsbøl viser en fantastisk vindermentalitet til sidst. Og alle andre gør også hvad de kan og skal – og det bare superflot, at vi ender med at få sejr og to points ud af denne kamp.

 

Holdet har nu en måneds tid til at forberede sig på de to næste opgaver, som er Team Århus på udebane og Skælskør-Slagelse på hjemmebane. Det foregår hhv. 4. og 6. oktober

 
Joomla Templates by Joomlashack