|
Svær kvartfinale i ligaen på tirsdag |
|
|
Tirsdag, 16. marts 2010 14:44 |
Efter 4. pladsen i mellemspillet, står Værløse nu i kvartfinalen på hjemmebane mod ligaens ubetinget mest uberegnelige modstander, nemlig KMB.
Skader og økonomi har i fællesskab gjort, at de tidligere mange-dobbelte mestre har stillet meget forskelligt op hen over sæsonen. Ikke desto mindre har de – selv uden flere af de bedste – formået at slå både Greve og Skælskør/Slagelse på udebane. Men de har også undervejs tabt stort, og de to indbyrdes kampe mod Værløse er begge blevet tabt.
Det er således højst usikkert, hvad hjemmeholdet kan vente sig på tirsdag. ”Set ud fra de to opgør vi har haft mod dem, burde vi jo have gode muligheder. Men for det første har vi ikke mødt dem i stærkeste opstilling, og desuden viser deres resultater mod topholdene, at de altid har en chance mod alle. Så vi er forberedt på en vanskelig og udforudsigelig opgave”, sige Eliteformand Anders Nielsen, som dog også mener, at der er grobund for optimisme.
”Vores hold har stort set præsteret hver eneste gang i år. Og selv hvis de kommer med det hele, kan vi ikke pege på en kamp, som vi ikke har en chance for at vinde. Så vi tror selvfølgelig fuldt ud på chancen for at komme i semifinalen”.
Der er som sædvanlig buffet en time inden kampen. Bestilling kan foretages her.
|