Forside Klubben Spil badminton i VB
 

Støt VB's sponsorer - de støtter os!

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Spil badminton i VB Email
Tirsdag, 28. april 2009 13:58

Værløse Badminton råder over én af landets bredeste vifter af muligheder  for nye medlemmer.

For neden følger en kort beskrivelse af afdelingerne, der forhåbentlig guider dig på rette vej, hvis du ønsker at komme til at spille badminton i Værløse.

Hent indmeldelsesblanket til Værløse Badminton.

UNGDOM

Der er ungdomstræninger hver dag i begge haller i tidsrummet 14.30 – 18.00. Der er hold i alle aldre og på alle niveauer, og der er trænere på alle hold, som alle tilbydes to gange træning om ugen..

Træningerne er både niveau- og aldersopdelt. Samtidig forsøger vi at imødekomme ønsker i de tilfælde, hvor flere spillere ønsker at være på samme hold. For elite- og talenttræningernes vedkommende er det dog altovevejende det sportslige niveau der prioriteres
alt
Afdelingen ledes af et udvalg bestående af en formand, samt en række områdeledere, der hver har det overordnede ansvar for en årgang hvad angår holdkampe og turneringer. Derudover bidrager en lang række forældre som holdledere og/eller til alternative aktiviteter.

Der er altså masser af muligheder for sjove timer for både børn og forældre i Værløse Badminton.

For mere information om muligheden for at starte til badminton i klubbens ungdomsafdeling, kontakt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

SENIOR

Seniorafdelingen rummer spillere helt fra toppen af verdensranglisten til de lavere serier i Sjællandskredsen. Hver aften fra mandag til torsdag er der seniortræninger i den ene hal, primært mellem kl. 18.00 og 22.00. Der er tre seniortræninger, benævnt T1, T2, og T3, som alle tilbydes træning mindst to gange om ugen.alt

T1 er en eliteorienteret træning med flere verdensklassespillere. Spillerne på denne træning er primært spillere fra 1. til 3. holdet som ligger i hhv. Badmintonligaen, 1. divison og 3. division. Der er to fællestræninger om ugen plus diverse ekstratræninger til dem, der har vilje, evner og lyst til mere.

T2 og T3 er en blanding af unge, ambitiøse spillere på vej frem, samt nogle mere rutinerede folk med niveau til Danmarksserien, Sjællandsserien og Serie 1 og 2, som er de rækker hvor hhv. 4., 5. og 6. holdet befinder sig. Også her er der to fællestræninger om ugen.

For yderligere information for at spille i klubbens seniorafdeling, kontakt Seniorudvalgsformand René Mattissonpå mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

MOTIONIST

Som motionist har man et utal af forskellige muligheder i Værløse Badminton. En af dem er den traditionelle baneudlejning, hvor to eller fire spillere råder over den samme banetime på ugen en hel sæson igennem. For information om ledige banetider, kontakt klubbens administration på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

altSom alternativ til banetid (hvis man f.eks. ikke umiddelbart har nogen at spille med) kan man melde sig til det meget populære fællesspil, som er oprettet i 2004 og er blevet et tilløbs­stykke, som betyder at vi nu er oppe på tre fællesspil. Det betyder, at der er mulighed for at melde sig til fællesspil enten søndage kl. 18.00-19.30 , onsdage kl. 18.00-19.15 eller onsdage kl. 19:15-20:30 (der er p.t. venteliste til både onsdag). Man melder sig ligeledes for en sæson ad gangen, men til forskel fra banetimerne har man her mulighed for at komme alene og blive sat sam­men med en masse andre spillere. Motionistudvalget styrer kampsammensætningerne fra gang til gang, og der er desuden tilknyttet spillere fra seniortruppen som instruktører. Fællesspillet er med andre ord det perfekte sted at starte, hvis man kommer ind som ny motionsspiller i Værløse.

Ønsker man at deltage i turneringskampe findes der såvel en intern som en ekstern turnering, hvor der er spillere på absolut alle niveauer. Internt har vi den store interne motionistturnering som er landets ubetinget største, bestående af 7 hold med 12 herrer og 12 damer på hvert hold. Det giver 6 holdkampe pr. hold på en sæson, og alle kampe spilles søndag eftermiddag. Alle spiller én mix og én double i hver holdkamp, med og mod spillere på ens eget niveau. Formålet er at spille med forskellige makkere for at lære hinanden bedre at kende, og holdsammensætningen skifter derfor fra år til år.

Eksternt har vi 7 hold meldt til i DGI's holdturnering, de bedste i Mesterrækken (A-rækken), de lavest rangerende i Serie 7 (E-rækken). På nær et enkelt herrehold er der 4 herrer og 4 damer på hvert hold. Og også her spilles der en mix og en double pr. holdkamp.

Muligheder er der altså masser af i Motionistafdelingen. For yderligere informationer, kontakt Motionistudvalgsformand Lene Lund Clausen på mail motionist@badminton-vb,.dk .

VETERAN

Klubbens veteranafdeling er en underafdeling af seniorafdelingen og består af spillere over 40 år, som før har spillet seniorbadminton på turneringsplan og som fortsat ønsker at prioritere det konkurrencemæssige aspekt. Der er fællestræning for veteranholdspillere mandag aften, hvortil spillere udvælges efter styrke, samt onsdag aften, som er en mere bred træning. De allerbedste veteranspillere har desuden mulighed for at være med på seniortræning torsdage aften efter nærmere aftale med Seniorformanden.alt

Vetaranafdelingen har et højt sportsligt niveau. 1. holdet ligger således i Eliterækken og hører til blandt landets bedste, mens 2.holdet rykker lidt op og ned mellem Mester- og Eliterækken.  Derudover har vi et 3. hold i A-rækken, samt et hold i både 50+ og 60+ rækken.

Der kræves med andre ord et vist niveau for at komme i betragtning til Veteran-fællestræningen. Såfremt der ikke er plads, eller man sportsligt ikke kan spille sig på, har man altid muligheden for at benytte sig af nogle af de mange tilbud i motionistafdelingen (se forrige afsnit) hvor der også findes ældre spillere med et godt niveau.

For yderligere information omkring mulighederne for at blive en del af klubbens veteranafdeling, kontakt Veteranformand Jeanet Larsen på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
Joomla Templates by Joomlashack