Nikolaj Overgaard skifter til Værløse
Klub: Værløse Badminton
Publiceret af: Værløse Badminton
Dato: 05-02-2014 07:56:03
Kategori: Generelt
     

Værløse Badminton har sikret sig markant forstækning på doubleherresiden. 21-årige Nikolaj Overgaard, som de seneste 3 sæsoner harværet en af Vendsyssels mest markante spillere, vil til næste sæson være at finde i Værløsetruppen.

Dermed får Værløsemandskabet udfyldt det hul der opstod efter sidste sæson med Rasmus Mangors afgang. Det har i år lejlighedsvis været dækket af engelske Andrew Ellis, som med sin indstilling, sit engagement og sit høje niveau var et forrygende bekendtskab. Det har dog hele tiden været et ønske at få tilført en spiller, som på samme måde som alle de øvrige Værløsespillere kan være en del af dagligdagen og træningsmiljøet i klubben. Da det blev klart, at Overgaard til den kommende sæson flytter til København, var han et oplagt emne, ikke mindst fordi hans personlighed efter klubbens overbevisning passer perfekt ind i truppen.

Noget helt fremmed bekendtskab er der da heller ikke tale om. Vores nuværende 1. single, Mikkel Mikkelsen, blev for få år siden dansk mester i U 19 herredouble sammen med netop Overgaard, som han både i ungdom og i sine første senior år spillede fastsammen med.

Nikolaj Overgaard rangerer pt. som nr. 9 på den danske doublerangliste, og i denne uges danske mesterskaber er han sammen med makkeren Niclas Nøhr fra Solrød seedet til en plads i semifinalen.



 
Copyright Værløse Badminton

 

Facebook