Poul-Erik Høyer prisen til Mikkel Mikkelsen
Klub: Værløse Badminton
Publiceret af: Værløse Badminton
Dato: 19-12-2012 02:33:44
Kategori: Generelt
     
Siden 1991 har Badminton Sjællands ungdomsudvalg uddelt Poul-Erik Høyerprisen til unge, talentfulde spillere, som efter udvalgets opfattelse både viser resultatmæssig fremgang og god træningsindsats, og som samtidig repræsenterer badmintonsporten på værdig og gavnlig vis.

I år faldt valget på Værløses Mikkel Mikkelsen. I begrundelsen blev blandt andet fremhævet Mikkels tilbagekomst efter den alvorlige skade han fik i finalen ved DM-finalen i herresingle i U19 og det comeback han har magtet at lave efterfølgende, samt de resultater han har vist i 1. division sidste år, og i ligaen i år.

Med prisen følger, udover vandrepokalen, en af Badminton Sjælland betalt rejse til en EBU-turnering i foråret.

Værløse ønsker Mikkel et stort til lykke med prisen.


 
Copyright Værløse Badminton

 

Facebook