Mathias Estrup, nr. 1 i både single og double i LIllerøds U17 E
Estrup til tops i Lillerød
Klub: Værløse Badminton
Publiceret af: Webmaster
Dato: 02-09-2012 21:40:00
Kategori: Generelt
     
Efter to 2. pladser i sidste weekends turnering i Langenfeld, blev det revanchens time for Mathias Estrup i Lillerøds Eliteturnering i weekenden.

Han strøg helt til tops i begge rækker, og i begge tilfælde fik han undervejs ryddet overmændende fra Langenfeld af vejen.

I herresingle stod han allerede i kvartfinalen over for Mark Mohr-Damgaard. Første sæt blev en drabelig affære, som Estrup til sidst vandt med 27-25, og så var der overskud til at køre andet hjem med 21-16 og siden vinde både semifinalen, og derefter finalen i suveræn stil med 21-13., 21-12.

I herredoublen måtte revanchen vente fra Langenfeld vente til finalen. Her blev første sæt blev vundet med 21-16, men så holdt spændingen sit indtog. Sættet blev dog hevet hjem med 24-22.

Værløses anden deltager, Rasmus Hjalgrim, havde ligeledes en god turnering i singlen, hvor han vandt sin pulje og siden nåede kvartfinalen. Her spillede han en rigtig flot kamp, som han dog i sidste ende tabte. Men flot placering mellem de 8 bedste i sæsondebut'en.



 
Copyright Værløse Badminton

 

Facebook