Christian Sonne - nr. 2 i U17 M herredouble
Turneringssæsonen indledt i Værløsehallerne
Klub: Værløse Badminton
Publiceret af: Anders Nielsen
Dato: 19-08-2012 19:00:38
Kategori: Generelt
     
Sæsonen for åbne ungdomsturneringer blev indledt d. 18. - 19. august. Værløse Badminton var her vært for en gigantisk turnering i U 13, U15 og U17 Mesterrækken.

Ikke mindre end 336 kampe blev afviklet om lørdagen, og så yderligere 45 om søndagen, hvor man afviklede semifinaler og finaler.

Bedste Værløse-resultat blev leveret af herredoublen Christian Sonne og Søren Bagger Vium, der nåede finalen i herredouble. Det blev en uhyre tæt affære, som først blev afgjort i ombolde i tredie sæt. Desværre med modstanderne som vindere. Christian Sonne var desuden i semifinalen i mix med makkeren XX fra XX, en kamp som de desværre tabte 21-18 i 3. sæt. Også Martin Grue var i semifinalen i mix, og han var endnu tættere på en finaleplads. Men efter tre missede matchbolde blev det 22-24 i afgørende sæt. Endelig var Sigrid Nerlov i semifinalen i damedouble, som ligeledes gik i tre sæt. Også her trak modstanderne dog det længste strå.

I alt deltog XX spillere fra Værløse i turneringen, der som vanligt var planlagt og blev styret sikkert af Siv Jønsson. En stor tak til hende og de forældre, der sikrede endnu en glimrende afviklet turnering i Værløsehallerne.
 


 
Copyright Værløse Badminton

 

Facebook